Når du skal fuge i vådrum (badeværelser og især brusenicher) er der nogle ting du skal være særligt opmærksom på, for at være sikker på, at vådrumssikringen er i orden.
Læs vores skridt for skridt guide her.

Først og fremmest må du ikke bruge en almindelig MS polymer fugemasse, du skal altså bruge en vådrumssilikone, designet specielt til vandpåvirkningen.
Herefter skal du være sikret en ordentlig vedhæftning og tætning ved at bruge en primer.
Hvis du ikke skal udskifte en fuge, kan du springe 2. skridt over.

En fuge der kan blive påvirket af vand skal så vidt muligt altid ligge med en skråning, så vand kan drive af og ikke skade fugen.

Før du går i gang skal du have udstyret i orden!

Du kan finde alle produkterne længere nede på siden eller ved at trykke på de enkelte punkter.

1. Forberedelse - Gør dine overvejelser

Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, om du vil bruge glittepinde af træ eller plastik glitte klodser.

Glittepinde i træ - Glittepinde bruges som oftes til at glitte de lidt bredere fuger, bl.a. omkring vinduer, døre o.l. 
For at fugenmassel eller silikonen er lettere at glitte, og ikke hæfter sig fast i glittepinden, skal du forberede dig lidt, hvis du vælger denne teknik.
Nye glittepinde slibes med noget meget fint sandpapir (eksempevis 1000g) til de er helt glatte, og stilles derefter i sæbevand i mindst 24 timer, før de skal i brug. Gerne op til 3-4 dage.

Plastik/gummi værktøj â€“ Hvis du skal fuge langs samlinger mellem vægge, lofter, gulve o.l. (hvilket du skal i det her tilfælde) så er glittepindene i træ ikke altid den bedste løsning. Her kan du med fordel benytte et sæt fugeværktøj i plastik. Disse sæt består af nogle plastik klodser, med forskellige størrelser og profiler i hjørnerne. Her vælger du det hjørne, på den brik, der passer til det område du skal fuge.

Når alt kommer til alt er det dog personlig præference, da du stadig kan glitte og skrabe en fuge med træ glittepindene.

2. Udskæring og afrensning

Du starter med forsigtigt at skære den gamle fuge ud med en hobbykniv, det er vigtig at du ikke kommet længere ind, end nødvendigt da du på den måde kan beskadige vådrums sikringen inde bagved - og så blev opgaven ligepludselig meget større.

Efter den grove udskæring sidder der muligvis nogle rester tilbage og det kan godt være noget bøvl at rense 100% af.
Du kan med fordel bruge noget acetone eller en silikone opløser til at fjerne det sidste.

3. Affedtning- & priming

For at sikre den mest optimale vedhæfning og sammetid tætning skal der affedtes og primes, inden den nye fuge ligges. Det gør du med eksempelvis en affedtningsprimer fra Dana Lim.
Affedtningsprimeren er et to-i-en produkt, der både affedter og primer overfladen- affedtningprimeren påfører du med en tør klud i et tyndt lag hele vejen rundt og lader det derefter tørre (ved brug af andet produkt anbefaler jeg at du følger anvisningen på produktet).

Når den er tørret ind iflg. affedtningsprimerens anvisning går du videre til 3. skridt.

4. Klar med fugepistolen?

Nu skal du altså til at ligge en fuge.
En vådrumssilikone kommer typisk i patroner og der skal du sørge for at have en dertilhørende fugepistol også.
Når du trykker på fugepistolen og der begynder at komme silikone ud i spidsen gælder det om, at ligge en jævn mængde fugemasse hele vejen rundt.
Derefter skal fugen glittes.

5. Finish med glittepinde eller plastikken

Når fugen er lagt er du klar til at glitte. 
Start med at sprøjte sæbevand eller glittevæsken ud på fugen. 
Først skraber du overskydende væk med en glittepind eller med plastikværktøjet. Hefter kan du tilføje lidt sæbevand på din finger og køre den pænt henover for at få et pænt afrundet finish.

Det var det!

Jeg håber, at guiden kunne bruges og er med til at hjælpe dig i mål med dit fugeprojekt!
forneden er mine anbefalinger til hvilke materialer og produkter du kan bruge til denne opgave.

Relaterede varer